Teksten ønsker at benytte den videnskabsteoretiske tilgang og derved opnå en diskussion om metoden til at lære om mennesket i bred forstand(antroplologi). I denne sammenhæng om børn.
Feltarbejdet mener de er grundstenen i antroplologisk forskning.
Man skal kende sit område og gerne være en del af det over længere tid for at få en forståelse for ens forskning i felten. Man kan her måske sammenligne med Scheins kulturmodel over isbjerget, at for at få den f
ulde forståelse af hvad der forgår, må man dykke ned under vandet og opleve de 90% som er de grundlæggende antagelser, for at danne sig et ordentligt billede.
Man skal desuden huske at undres, da dette danne baggrund for at stille spørgsmål til måske almindelige daglidags ting.
Deltagerobservation er en del af feltarbejdet, og skal gøres på stedet/undersøgelsens præmisser. Man skal prøve at forholde sig ukritisk.
Derudover bliver der konkluderet at begreberne barneperspektiv og børnekultur er produkter af forskningsprocessen skabt i samspillet mellem empiri(feltarbejde) og teori.
Man kan som forsker få stor indsigt i børns verden, men den vil jo aldrig komme fra børnene, på sin vis er det 2.hånds viden. Selvom man prøver at forske i børneperspektiv, vil man altid være den voksne, og ens baggrund vil altid smitte af på ens forskning.
Der har ikke været meget forskning fra børnenes perspektiv historisk set, og derfor synes jeg også teksten er meget relevant. Vi kan kun forske i børn hvis de deltager med viden, voksne vil nok aldrig se tingene helt i børnehøjde, og derfor er det da super vigtigt at der bliver forsket i det. I den ideelle verden ville børnene gøre det selv, og fortælle os voksne hvordan de opfatter deres tilværelse, men det er jo nok lidt svært for de små poder, så jeg tager til takke med at der bliver forsket i den antroplologiske viden om børn:-)
