Jeg har haft enormt svært ved at finde børn som kan vittigheder, jeg husker fra min egen skole, at der altid var et par stykker som kunne huske en milliard vittigheder og så var der os andre. Mit indtryk er at der ikke er så meget mode i vittigheder, og at det måske kommer i perioder, hvor der måske har været noget i medierne.
Men her er hvad jeg indtil videre har fundet.
Vittigheder
Børnehave da en slår en prut.
Hvorfor sidder en prut i et hjørne og græder?
Fordi der er en der lige har slået den!
Alexander 4 år da han leger med sin robot
Ved du hvorfor robotter er tossede?
Fordi de mangler en skrue(har en skrue løs)
Morten 12 år han bliver spurgt om han kan en vittighed
Hvad sagde tomatmor da hun skulle have sine børn med over gaden.
Catch up(ketchup)
Historier
Frede 2 år
Se mor der er et tog
Nå da, hvad for et tog?(Kigger på grantræer)
Et godsttog….
Hvad kører det så med?
Børn….
Hvor skal de hen?
Til Grønland….
Hvad skal de der?
Grave…
Hvad graver de efter?
Regnorme…..
mandag den 29. marts 2010
lørdag den 20. marts 2010
Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb - Beth Juncker(referat)
Jeg syntes det var en svær og til dels tung tekst, men også brugbar, da man for udvidet sin opfattelse af børnekultur begrebet i læreplaner, børnekultur bliver derudover defineret således:
"Børns kultur dækker med andre ord over det brede register af udtryksformer, børn tager i brug i
hverdagen i et ihærdigt forsøg på at skabe mening her og nu".
De 3 K’er, kultur for børn, med børn og af børn (Legekultur=børnekultur)
"Børns kultur handler om, hvordan børn får mulighed for at tilegne sig mønstre,
genrer og de kulturelle udtryksformer, de rummer, for at kunne improvisere, omskabe og
videreudvikle dem og dermed kvalificere den tavse viden, kroppen arkiverer og klassificerer".
Der bliver gjrot meget ud af i teksten at forklare at kulturen skal gøres af børnene, og at det derved får den æstetik som det ofte mangler i voksenverdnen.
"Børnekultur handler om de æstetiske udtryk og oplevelser i kunst og i medier og kreativ praksis, der
med mønstre og udtryk kan bidrage til at inspirere og kvalificere børns egne kulturelle processer".
Den kulturelle optik får dermed de 3 K’er til at hænge sammen igen – et nyt børnekulturbegreb er
skabt.
Jeg er lidt i vildrede da jeg jo netop med alt den indblanding af voksne med lærplaner, og at man sætter ord og forklaringer på legekulturen gør at den bliver for voksenorienteret. Hvad vil et barn svare hvis man spurgte: Hvad mener du er børnekultur, og hvad mener du er legekultur? Det gad jeg godt at vide, for selvom kultut er et begreb som har dets egen betydning, er dets opfattelse jo meget forskellig, om man ser det i børnehøjde eller voksenhøjde.
Pædagogiske læreplaner - set med det nye børnekulturbegreb
"I forhold til de pædagogiske læreplaner, der kan arbejdes med i forhold til børns kulturelle
udtryksformer og værdier er det nye begreb guld værd. Det slår nemlig fast,
- børn er både subjekter og objekter for egen kulturel dannelse
- at i forhold til 0-6årige børns kulturelle udtryksformer er ’læring’ forbundet med æstetisk
formgivende processer, der sætter følelser, spænding, gru, gys, sjov, ballade, angst og
smerte, i centrum. Man kan sagtens bruge tal, bogstaver, alfabet, ligninger som rekvisitter,
hvis man kan finde et mønster, der gør dem brugbare. Men ingen lærer at læse, stave eller
regne af den grund. Rekvisitterne er kun midler for det egentlige: den legende proces, der
opleves som sjov, spændende, udfordrende. Indfinder den sig ikke har hverken tal,
bogstaver, ord eller ligninger nogen værdi.
- at processernes kvalitet afgøres af de deltagende – ikke af dem, der står uden for med
skumle hensigter
- at voksne kan bidrage, når de deltager"
Til trods for min kritik af de voksne, må jeg stadig erkende at det ovenstående tiltaler mig, og giver mig børnekultur i børnehøjde.
"Børns kultur dækker med andre ord over det brede register af udtryksformer, børn tager i brug i
hverdagen i et ihærdigt forsøg på at skabe mening her og nu".
De 3 K’er, kultur for børn, med børn og af børn (Legekultur=børnekultur)
"Børns kultur handler om, hvordan børn får mulighed for at tilegne sig mønstre,
genrer og de kulturelle udtryksformer, de rummer, for at kunne improvisere, omskabe og
videreudvikle dem og dermed kvalificere den tavse viden, kroppen arkiverer og klassificerer".
Der bliver gjrot meget ud af i teksten at forklare at kulturen skal gøres af børnene, og at det derved får den æstetik som det ofte mangler i voksenverdnen.
"Børnekultur handler om de æstetiske udtryk og oplevelser i kunst og i medier og kreativ praksis, der
med mønstre og udtryk kan bidrage til at inspirere og kvalificere børns egne kulturelle processer".
Den kulturelle optik får dermed de 3 K’er til at hænge sammen igen – et nyt børnekulturbegreb er
skabt.
Jeg er lidt i vildrede da jeg jo netop med alt den indblanding af voksne med lærplaner, og at man sætter ord og forklaringer på legekulturen gør at den bliver for voksenorienteret. Hvad vil et barn svare hvis man spurgte: Hvad mener du er børnekultur, og hvad mener du er legekultur? Det gad jeg godt at vide, for selvom kultut er et begreb som har dets egen betydning, er dets opfattelse jo meget forskellig, om man ser det i børnehøjde eller voksenhøjde.
Pædagogiske læreplaner - set med det nye børnekulturbegreb
"I forhold til de pædagogiske læreplaner, der kan arbejdes med i forhold til børns kulturelle
udtryksformer og værdier er det nye begreb guld værd. Det slår nemlig fast,
- børn er både subjekter og objekter for egen kulturel dannelse
- at i forhold til 0-6årige børns kulturelle udtryksformer er ’læring’ forbundet med æstetisk
formgivende processer, der sætter følelser, spænding, gru, gys, sjov, ballade, angst og
smerte, i centrum. Man kan sagtens bruge tal, bogstaver, alfabet, ligninger som rekvisitter,
hvis man kan finde et mønster, der gør dem brugbare. Men ingen lærer at læse, stave eller
regne af den grund. Rekvisitterne er kun midler for det egentlige: den legende proces, der
opleves som sjov, spændende, udfordrende. Indfinder den sig ikke har hverken tal,
bogstaver, ord eller ligninger nogen værdi.
- at processernes kvalitet afgøres af de deltagende – ikke af dem, der står uden for med
skumle hensigter
- at voksne kan bidrage, når de deltager"
Til trods for min kritik af de voksne, må jeg stadig erkende at det ovenstående tiltaler mig, og giver mig børnekultur i børnehøjde.
fredag den 12. marts 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)