Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb - Beth Juncker(referat)

Jeg syntes det var en svær og til dels tung tekst, men også brugbar, da man for udvidet sin opfattelse af børnekultur begrebet i læreplaner, børnekultur bliver derudover defineret således:
"Børns kultur dækker med andre ord over det brede register af udtryksformer, børn tager i brug i

hverdagen i et ihærdigt forsøg på at skabe mening her og nu".

De 3 K’er, kultur for børn, med børn og af børn (Legekultur=børnekultur)
"Børns kultur handler om, hvordan børn får mulighed for at tilegne sig mønstre,
genrer og de kulturelle udtryksformer, de rummer, for at kunne improvisere, omskabe og
videreudvikle dem og dermed kvalificere den tavse viden, kroppen arkiverer og klassificerer".

Der bliver gjrot meget ud af i teksten at forklare at kulturen skal gøres af børnene, og at det derved får den æstetik som det ofte mangler i voksenverdnen.

"Børnekultur handler om de æstetiske udtryk og oplevelser i kunst og i medier og kreativ praksis, der
med mønstre og udtryk kan bidrage til at inspirere og kvalificere børns egne kulturelle processer".

Den kulturelle optik får dermed de 3 K’er til at hænge sammen igen – et nyt børnekulturbegreb er
skabt.
Jeg er lidt i vildrede da jeg jo netop med alt den indblanding af voksne med lærplaner, og at man sætter ord og forklaringer på legekulturen gør at den bliver for voksenorienteret. Hvad vil et barn svare hvis man spurgte: Hvad mener du er børnekultur, og hvad mener du er legekultur? Det gad jeg godt at vide, for selvom kultut er et begreb som har dets egen betydning, er dets opfattelse jo meget forskellig, om man ser det i børnehøjde eller voksenhøjde.
 
Pædagogiske læreplaner - set med det nye børnekulturbegreb


"I forhold til de pædagogiske læreplaner, der kan arbejdes med i forhold til børns kulturelle
udtryksformer og værdier er det nye begreb guld værd. Det slår nemlig fast,
- børn er både subjekter og objekter for egen kulturel dannelse
- at i forhold til 0-6årige børns kulturelle udtryksformer er ’læring’ forbundet med æstetisk
formgivende processer, der sætter følelser, spænding, gru, gys, sjov, ballade, angst og
smerte, i centrum. Man kan sagtens bruge tal, bogstaver, alfabet, ligninger som rekvisitter,
hvis man kan finde et mønster, der gør dem brugbare. Men ingen lærer at læse, stave eller
regne af den grund. Rekvisitterne er kun midler for det egentlige: den legende proces, der
opleves som sjov, spændende, udfordrende. Indfinder den sig ikke har hverken tal,
bogstaver, ord eller ligninger nogen værdi.
- at processernes kvalitet afgøres af de deltagende – ikke af dem, der står uden for med
skumle hensigter
- at voksne kan bidrage, når de deltager"

Til trods for min kritik af de voksne, må jeg stadig erkende at det ovenstående tiltaler mig, og giver mig børnekultur i børnehøjde.